Søhøjlandets vidunderlige natur er åben for oplevelser – det er bare med at komme afsted. Men selv for naturelskere kan det af og til være en udfordring at finde aktiviteter og turmål, som motiverer både store og små. Hvor skal turen gå hen og hvad skal vi lave, som er sjovt for hele familien?

En god mulighed de kommende søndage er at tage på familie-ekspedition i Søhøjlandet.

Fælles udfordringer og eventyr

Instruktør Hans Henrik Damgaard har tilrettelagt fire timers oplevelser i den vilde og smukke natur omkring Gudenåen – Danmarks eneste flod.

Ekspeditionen foregår både til lands og til vands i en blanding af kanosejlads og vandring. Undervejs får I som deltagere brug for kort og kompas. Og I skal blandt andet skyde med bue og pil, løse gåder, klatre i træer og bestige en af de allersmukkeste udsigter i Søhøjlandet – før I forhåbentlig finder skatten til sidst.

Lær af vildmarksguiden

I er i gode hænder hos Hans Henrik, der tidligere har arbejdet som vildmarksguide i Canada. Han lærer jer at læse kort og kompas – på en måde så også de yngre deltagere kan være med til at finde vej. Og han giver en grundig introduktion til kanoen, før I sendes afsted på egen hånd.

I øjenhøjde med naturen

At opleve Gudenåen fra kano bliver man ikke lige færdig med på en eftermiddag. Det er her – i øjenhøjde med fiskehejren, isfuglen og den toppede lappedykker – at man virkelig får fornemmelsen af at være på ekspedition i Søhøjlandets vilde, vidunderlige natur. Børn og voksne bidrager med pagajen til den fælles fremdrift, og turen giver forhåbentlig inspiration til fremtidige kano-eventyr.

Familie-ekspeditionen er en del af Outdoor365, som byder på løbende friluftsaktiviteter. Her er blandt andet mulighed for at komme med på kajaksjov, stand up paddle eller vandreture i naturen.

Se mere her.

 

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om Outdoorfestivalen, følge med i vores verden og have mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

* indicates required

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Vil du have nyheder om Outdoorfestivalen, og mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding