“Efter jeg er blevet mor, har jeg virkelig brug for at få frisk luft til hjernen. Det er mit frirum, og jeg nyder, at jeg kan løbe lige derhen, jeg vil, i det tempo jeg vil,”

– Alice Rosenkrantz Stadil.

Sundt outdoorliv med børn og egen virksomhed

Mød Alice Rosenkrantz Stadil og Sofie Bentzen, kvinderne bag MÄT Foods her og til Outdoorfestivalen i Ry. 
 

Der er ingen tvivl om, at kærligheden til løb kommer direkte fra hjertet hos 34-årige Alice Brunsø, der sammen med sin mand, Christian Stadil, har haft fuld fart på familieforøgelsen. I dag er de to forældre til fire børn, Winston på 6 år, Hamilton på 5 år, Harper på 3 år og Archibald under 1 år. Og at være mor til 4 små børn har tvunget Alice til at være mere effektiv.

“Efter jeg er blevet mor, har jeg virkelig brug for at få frisk luft til hjernen. Det er mit frirum, og jeg nyder, at jeg kan løbe lige derhen, jeg vil, i det tempo jeg vil,” fortæller Alice Rosenkrantz Stadil.

 
Motivationen er meget større nu

“Det er en stor motivation for mig at have en stærk krop. Jeg vil gerne være en fit mor, der kan klatre i træer med mine unger,” fortæller Alice, der også tager ungerne med i løbevognen. Men det er altså ikke så hyggeligt, som det lyder, indrømmer hun.

“De snakker jo hele tiden. ’Se, mor!’ ’Hvad er det, mor!’ ‘Kom, mor!’ Så er der ikke så meget frirum over det længere.”

Sammen med bedsteveninden Sofie Bentzen har hun endnu et barn, nemlig MÄT, hvor de to veninder fra Ry udvikler sunde produkter til børn som fx morgenmad, proteinbare, chips og is, der er økologiske. 

Sofie Bentzen er også kvinden bag Healthjunkie.dk og instagrammer om sundhed. 

“For mig er sundhed en følelse af velvære i hele kroppen og hovedet. Kost og motion er selvfølgelig en vigtig del af det, men det skal ikke tage overhånd. For mig handler sundhed også om at have tid til at pleje mine relationer til venner, veninder og familie og andre ting, som gør mig glad. Jeg elsker at løbe og cykle. Træning gør mig glad og giver mig overskud. Jeg har en travl hverdag, og jeg har brug for at få renset hovedet og brugt min krop. Hvis jeg ikke træner, mister jeg min energi, og det smitter af på mit arbejde.”

 
Vigtigt at være en aktiv mor

Da Alice var på barsel med sit mellemste barn, Hamilton, etablerede hun virksomheden MÄT sammen Sofie Bentzen. Hun var træt af at høre om alt det spændende, som hendes mand Christian kom hjem og fortalte hver dag, så hun opfandt sit eget projekt. I dag ser hun MÄT som sit 5. barn, og det giver også en høj grad af frihed at være selvstændig.

“Jeg er meget privilegeret som selvstændig. Jeg bestemmer selv. Derfor er det altid mig, der afleverer ungerne om morgenen, inden jeg kører på kontoret, og så henter jeg dem omkring 15-15.30. Jeg elsker at have de der eftermiddage, hvor vi laver små hyggelige ting som at tage en tur i skoven, tulle rundt i haven eller bare sidde og tegne.”

Mød MÄT til Outdoorfestivalen i Ry.
Du kan købe armbånd til årets festival her.

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om Outdoorfestivalen, følge med i vores verden og have mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

* indicates required

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Vil du have nyheder om Outdoorfestivalen, og mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding