Samarbejdspartnere

Uden jer ingen festival

Når vi står sammen, så er der ikke grænser for, hvad vi kan. Men uden vores samarbejdspartnere er der ingen festival.

Derfor vil vi her gerne bruge tid på at hylde vores stærke samarbejdspartnere.

For med hjælp fra store, små, lokale, nationale og globale partnere går vi efter at lave den bedste Outdoorfestival, hvor mangfoldigheden i naturen er omdrejningspunktet. Vi går efter at vise, at alle kan finde gode, udviklende aktiviteter i naturen.

I fællesskab med vores samarbejdspartnere udlever vi vores drømme om, at præsentere en festival med en bred palette af udendørs aktiviteter, der rammer den enkeltes lyst til at bevæge sig udenfor. Både på grund af nysgerrighed, men også på grund af lysten til fællesskabet og lysten til at være aktive.

Under udvikling og opdateres løbende. Flere spændende samarbejdspartnere på vej.

Skanderborg Bryghus

Skanderborg bryghus er vores største øl-leverandør og sørger for at alle har mulighed for at få en kvalitetsøl under festivalen i Rys smukke natur.

Vi har indgået et spændende samarbejde, hvor udviklingen af en festival ikke skal stå i kontrast med nydelse af øl. Sammen har vi bl.a. udviklet “Isfuglen”, som er en 2,6% citrusøl. På den måde kan man nyde en øl og stadigvæk være klar til outdoorfestivalens strabadser.

Kvickly Ry

Kvickly Ry er en kernesamarbejdspartner, som har været med på rejsen fra starten af.

Kvickly Ry har været en klippe for Outdoorfestivalen, og uden deres hjælp har festivalen ikke haft den udvikling og den størrelse, som den har i dag.

Kvickly Ry støtter i nærmest alle dele af Outdoorfestivalens værdikæde. Alt fra støtte til markedsføring og salg over til små, men væsentlige løsninger, som adgang til toiletter.

DuGlemmerDetAldrig

Et rigtigt spændende samarbejde startede i 2019 med DuGlemmerDetAldrig. Virksomhedens mission er den samme som vores – at skabe gode oplevelser.

Udover at vi kan hjælpe hinanden med at kommunikere budskabet omkring fede oplevelser, så er vi rigtig glade for, at vi sammen har kunnet sende mere end 30 medlemmer af Foreningen Far på Outdoorfestivalen i 2019. Ved hjælpe af Outdoorfestivalens setup og DuGlemmerDetAldrig’s oplevelsesfond kan vi skabe gode rammer for familier, som kan have svært at overskue at komme afsted.

Vi glæder os til at se hvad vi i fremtiden kan skabe sammen.

INOX

I Ry har vi INOX, som er stålsatte på at støtte, samarbejde og hjælpe lokale foreninger og virksomheder med at udvikle deres idéer.

INOX har været en stærk samarbejdspartner gennem årene, og har hjulpet os i Outdoorfestivalen med både viden, arbejdskraft og sponsorater.

I 2019 skaber vi sammen Danmarkmesterskaberne i Adventure Race til glæde for mere 150 deltagere.

WOW PARK

En ny samarbejdspartner i 2019. Hos WOW PARK kan man fra påske til efterårsferien få stærke oplevelser i naturen, hvilket støtter op omkring Outdoorfestivalens mission: At få flere udenfor.

Derfor fandt vi det naturligt at samarbejde omkring at skabe et kendskab til hinandens tilbud, og dermed støtte op omkring den fælles mission.

WOW PARK uddeler betingede fribilletter til børn under 12 år ifølge med 2 fuldt betalende voksne i forbindelse med børneløbet d. 7. juni.

SOKA-spedition

Virksomheden holder til i Skanderborg og har fra første oplevelse med Outdoorfestivalen i 2018 været meget interesserede i at støtte op omkring lokalsamfundet.

I 2019 sørger SOKA for, at alle frivillige på Outdoorfestivalen kan få en t-shirt for deres anstrengelser.

Vi glæder os over sponsoratet og håber på et stærkt samarbejde fremadrettet.