kvinde-laver-hjertetegn-med-hænder

KOM MED UD I NATUREN

Samtidig med den forsigtige venden tilbage til hverdagen, bliver Ry de næste dage og måneder centrum for en lang række aktiviteter Søhøjlandet. Det hele topper i denne uge, hvor der i løbet af torsdag, fredag, lørdag og søndag er fede outdooraktiviteter, hvor 9 deltagere +1 instruktør kan tage på vandreture, familie ekspedition i Søhøjlandet, der kan prøves kano, kajak og stand up paddling eller klikkes ind i Natureventyr app’en, hvor forældre kan tage på en gratis fortælletur langs Møllesøen med de mindste. Det er Outdoorfestivalens bidrag til at skabe liv, mens festivalen venter på at høre nyt om forsamlingsforbuddet den 10. juni. “Festivalen var planlagt i pinsen, så flyttet til 14.-16. august, og lige nu har vi fladet den ud over tre måneder, og med konceptet Outdoor365 håber vi, at vi kan være med til at skabe store oplevelser i naturen,” siger festivaldirektør Isabel Morgenstern.

 

NU MÅ VI SPISE UDE

I løbet af dagene kan der nydes genåbning af byens restauranter og caféer, og byens mange specialforretninger, har gjort sig klar til den forsigtige genåbning. Ry Citys formand, Lone Nielsen siger: “I Ry har vi været heldige med en enorm lokal opbakning. Og vi er så klar til at vise alle, at selv en lille by har store oplevelser. Lørdag supplerer vi med vores traditionsrige torvemarked, der er et besøg værd.”

 

DRIVE IN MED DANMARKS SMUKKESTE UDSIGT

Når mørket falder på inviterer Ry Biograf torsdag, fredag og lørdag til Drive In Bio på Siimtoften.  “Noget skulle ske,” siger biografens daglige leder Birgitte Karlshøj, ”så vi har stablet et kæmpe lærred (128 kvm) på benene og fundet de nyeste biograftitler, vi kunne komme i nærheden af, så biografens frivillige og egnens film-publikum igen kan mødes over en god film. Denne gang Corona-korrekt! Parker bilen på Siimtoften, sid sammen og nyd solnedgangen over Himmelbjerget og stjernehimlen, når vi blænder op for : ”Jumanji – the Next Level”, ”FREMAD” med dansk tale og ”THE GENTLEMAN”.

 

 

Kontakt:

Ry City, formand, Lone Nielsen – 20 61 16 68

Ry Biograf, daglig leder, Birgitte Karlshøj, 61 73 76 96

Direktør, Isabel Morgenstern, Outdoorfestivalen og Outdoor365 – 21287754

 

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om Outdoorfestivalen, følge med i vores verden og have mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

* indicates required

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Vil du have nyheder om Outdoorfestivalen, og mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding