Outdoorfestivalen i Ry udsættes til august – Gennemføres 14.-16. august 2020.

mar 25, 2020 | Pressemeddelelse

 
 
Danmarks største friluftsfestival for hele familien, Outdoorfestivalen i Søhøjlandet med base i Ry, har besluttet at flytte festivalen til midt i august. Midt i en weekend mellem SmukFest og Aarhus Festuge.

 

I stedet for pinsen er Outdoorfestivalen klar med en sommerfestival, der summer af over 100 aktiviteter, foredrag, bålmad og camp til Gudenåen.

“Vi er rørte over al den opbakning, der er strømmet til os. De seneste uger har vi været i kontakt med mange hundrede frivillige, partnere, aktører, instruktører, foredragsholder – og vi gennemfører næsten det planlagte program,” fortæller Isabel Morgenstern, der leder Outdoorfestivalens sekretariat.

“Vi er kommet til den konklusion, at vi vil give vores gæster et ordentligt skud af naturlige vitaminer med udeliv, når vi atter må komme ud i den friske luft. Vi trænger alle til at trække vejret dybt ind, og er der et sted vi kan det, er det i naturen. Om det er på en stille vandretur, ud på vandet i kano, kajak eller på stand up padle bræt. Det at være udenfor giver os energi,” siger hun.

“Takket være fantastiske partnerskaber og opbakning fra kommunen, Ry City og mange lokale foreninger, bliver vi klar til at dele friluftslivet med alle,” siger Isabel Morgenstern fra det travle festival-sekretariat, der i disse dage kommunikerer online fra hjemmekontorer spredt over hele Danmark.

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Vil du have nyheder om Outdoorfestivalen, og mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding