
Naturtosset ildsjæl der brænder for mere fantastisk naturtid med vores børn
Mette er vokset op på en gård på landet. Her boltrede hun sig med nabobørn i hjemmelavede hemmelige huler, i toppen af de højeste træer eller på jagt efter hundestejler med bare tæer i bækken. Det hele var for hende en naturlig og fantastisk del af det at være barn.
For børn i dag er oplevelser i naturen ikke nødvendigvis noget, der på samme måde bare sker af sig selv, sådan som man oplevede det før i tiden. Som forældre kan vi, i ønsket om gode naturoplevelser og i behovet for nærvær med vores børn, være temmelig udfordrede af en travl hverdag for både børn og voksne.
Mette bor i dag med sin mand og tre børn i Østjylland på en dejlig landejendom med køkkenhave, krat og kræ. Hun har en baggrund som biolog, motorikvejleder og ildfugl (naturformidler gennem foreningen Natur og Ungdom). Hun har arbejdet i børnehaver i 12 år, og hun boltrer sig i dag som naturformidler i to forskellige skønne børnehaver.
Mette er af hjertet begejstret for det nærvær, den fordybelse og det fællesskab der opstår, når vi opholder os og går på opdagelse sammen i naturen.
Det er med afsæt i energien fra hendes egen barndom, alle hendes gode erfaringer og troen på at naturen gør en forskel, at hun har startet Udeunger.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om Outdoorfestivalen, følge med i vores verden og have mulighed for at deltage i konkurrencer?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.