Bag om festivalen

Historien bag

Om at sætte en by i bevægelse

Det begyndte som et lille frø, der i 2014 blev plantet hos Isabel Morgenstern. Tanken var at sætte byen i bevægelse og gøre noget for lokalsamfundet. Med en professionel baggrund i konceptudvikling, kommunikation og læring kombineret med en stor interesse for sundhed, trivsel og natur kom værdierne på plads og visionen blev tydeligere.

Med fokus på Ry og Søhøjlandets helt unikke natur og det store udvalg af outdoor-aktiviteter, blev frøet vandet, og frem spirede tankerne, og de ville ikke slippe igen. De blev luftet for borgere, foreninger og virksomheder, og der var stor opbakning. Gentagne gange blev der sagt: ”Det er da en vanvittig god idé. Hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det noget før?”.

I februar 2015 valgte Isabel Morgenstern at kaste sig ud i det, velvidende at det ville kræve mange interessetimer, penge og hårdt arbejde – med fuldtidsjob og familie ved siden af.

Èn blev snart til flere, og aktører kom hurtigt til fra mange steder for at være en del af projektet. Drømmen om at sætte en by i bevægelse begyndte at tage form. 

Med kun fire måneders forberedelse lykkedes det at afholde Outdoorfestivalen den 29. – 31. maj 2015 med over 40 aktiviteter og med outdoormuligheder for både store og små, eliteudøveren, nybegynderen og personer med særlige behov. Det regnede i stride strømme i tre dage, og mange trodsede bygerne og sikrede at første år blev en stor succes.

Siden er kredsen af engagerede personer bag festivalen vokset. Outdoor-festivalen planlægges nu for 5. gang, og udover Isabel Morgenstern, er det primært båret af Erik Derdau, Bo Jørgensen og Martin Walsted Lauridsen.

Vi arbejder med begejstring

Vores mission, vision og værdier

Hos Outdoorfestivalen arbejder vi med begejstring

Mission

Vores mission er at motivere endnu flere til at få aktive oplevelser i naturen. Vi vil inspirere til et fokus på sundhed og trivsel gennem bevægelse i uderummet.

Vi fokuserer på tilgængelighed, og optimerer muligheden for at alle, uanset alder og særlige behov, kan få glæde af naturen.

Vi ønsker balance og bæredygtighed mellem natur, dyreliv og mennesker.

Vision

Visionen for outdoor-festivalen er at skabe et outdoor-mekka med tilgængelighed for alle. Med udgangspunkt i et netværk af dygtige instruktører indenfor en bred vifte af bevægelsesformer, vil vi være kendte som eksperter for hele outdoor-området.

Vi skaber livskvalitet for deltagere og frivillige, og er eksperter i at skabe fællesskaber og trivsel for marginaliserede grupper.

Vi er bevidste om, at vi efterlader et aftryk, og gør os umage for at påvirke naturen mindst muligt, og vi søger konstant at optimere bæredygtighed.

Vores værdier

Vi arbejder ud fra 3 kerne-værdier;

  • Fællesskab
  • Kvalitet
  • Tilgængelighed

Der er mange andre ting, du kan opleve på Outdoorfestivalen

Hængekøjecamp295,- kr

Tag din hængekøje under armen og sæt den op blandt skovens træer sammen med andre i hængekøjecampen – ikke langt fra festivalens aktiviteter i området.

Giv en gave til den, du elsker

Du kan vælge at give luksuspakken som et gavekort. Du modtager så et flot gavekort lige til at printe og give som gave.